top of page

Forårsholdet 2023

7 maj - 2 juli

IMG_20220710_202604.jpg

Højskolen Grobund slår dørene op til et sprudlende forår fuld af tinyhouse-byggeri, permakulturlandbrug og grøn madlavning. Der skal synges, debatteres og leges. Der skal være tid til fordybelse og fest. Der skal være bål på stranden, lange gåture på Djursland og sene aftener med spandevis af kaffe. Der skal skabes venskaber for livet.


Det vil blive et forår, hvor vi for alvor skal rykke på den grønne omstilling – ved at både fokusere på vores egen personlige vej til et mere bæredygtigt liv og forstå de strukturer, der gør det så svært for os som samfund at tænke på den anden side af den fossile økonomis skadelige løsninger. Efter to måneder på Højskolen Grobund vil bæredygtighed ikke længere være et hult begreb, når du selv kan bygge dit eget tinyhouse, dyrke din egen mad og få et nyt forhold til dit køleskab, fordi madaffald ikke længere er en ting.

Det praktiske

Tæt på Grobund Fabrik skal du sove i lækre 13m2 glamping telte fra Nordisk, som du deler med en anden elev. Der er rumdeler, så du får privatliv, samt egen indgang. Skemaet indeholder alle hovedfag og en lang række valgfag. Desuden er der udflugter til interessante steder på Djursland og spændende ugentlige foredrag. 

For at skabe en højskole på tværs af generationer, har vi indført alderskvoter. Det gør vi, fordi vores erfaring siger, at der skabes et unikt rum, når forskellige aldre og baggrunde mødes.

 

Pris for det fulde ophold 7. maj til 2. juli: 23.000 kroner

 

Senere opstart
Vi har åbnet for et begrænset antal pladser til et senere opstart på forårsholdet.

Pris for ophold med senere opstart 4. juni til 2. juli: 17.000 kroner

DSCF4208.jpg
1E118D8A-EC92-447E-9FB3-6100383C7000.jpg
IMG_9491.HEIC
IMG_9206.HEIC
IMG_20220711_163459.jpg
DSCF4309.jpg
DSCF4116.jpg
IMG_9851.JPG
IMG_9340.JPEG
bottom of page