top of page

Praktisk information

Her har vi samlet en række af de spørgsmål, vi har fået mest. Hvis du ikke synes, at vi besvarer netop dit spørgsmål eller du er interesseret i en rundvisning, er du mere end velkommen til at skrive på kontakt@hojskolengrobund.dk eller ringe på 42253269. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er skolens faciliteter?

Højskolen Grobund er, modsat mange andre højskoler, ikke en fast størrelse med faste bygninger. Derimod er højskolen ved at blive bygget af skolens skiftende elevhold i undervisningen, tinyhouse efter tinyhouse. Indtil da varierer det alt efter behov, hvilke faciliteter skolen har. Højskolen har dog altid til huse omkring Grobund Fabrik ved Ebeltoft Færgehavn, hvor den 10.000m2 store fabriksbygning og områderne omkring danner ramme om undervisning og ophold. Her er stranden indenfor 100 meter. Vi har også et fælleshus, hvor lærere og elever spiser og hygger sammen. Filmen til venstre giver et overblik over højskolen. - Dette kan dog ændre sig fra gang til gang.

Vi har et samarbejde med kursuscenter Blushøjgård tæt på Grobund, hvor mange af vores aktiviteter foregår om vinteren.

Hvordan skal jeg bo?

I de varme måneder (maj–septemper) sover eleverne i højskolens lækre, hvide bomuldstelte, hvor man har sin egen kabine på 7m2 i et delt telt. I de kolde måneder sover vi indenfor på et kursuscenter lige i nærheden af fabrikken, to og to per værelse.

 

Uanset årstid kommer man på Højskolen Grobund til at være meget udenfor og mærke den danske sommer på kroppen, på både solrige og grå dage. Du skal altså være klar en masse frisk luft.

IMG_9851.JPG
IMG_9971.HEIC

Er jeg for gammel til at gå på højskole?

Nej! Vi er på Højskolen Grobund stolte over, at vi har elever i alle aldre. Vi har et ønske om så stor aldersspredning som muligt og bruger derfor alderskvoter, hvis et hold er ved at blive fuldt. Det er nemlig vores erfaring, at forskellig alder giver holdet et kæmpe løft både i undervisning og i samvær.

Hvor meget fylder de enkelte fag?

På Højskolen Grobund går vi op i at få en faglig helhed, der afspejler bæredygtighed på mange forskellige måder. Men bæredygtigt byggeri er det fag, der fylder mest i skemaet på de lange hold, fordi det tager lang tid at bygge et tinyhouse. Her har man i reglen byggeri tre dage i ugen. De resterende formiddage går med madlavning og permakultur. Man har politisk filosofi en til to gange i ugen.

På korte kurser varierer det alt efter kursets varighed og tema.

IMG_9340.JPEG
37783646_1824218607658209_8985567578940243968_n.jpg

Hvad er foreningen Grobund?

Grobund er et stort fællesskab, hvor vi går ind for bæredygtighed, gældfrihed og affaldsfrihed.​ Grobund består blandt andet en fabrik på 10.000 m² og en masse jord. Lige nu bliver der arbejdet på at få lov til at bo på noget af jorden. ​Mange menesker fra Grobund er dog allerrede godt igang med at bygge deres små, flytbare tinyhouses.

Højskolen Grobund er realiseringen af Foreningen Grobunds stadfæstede ønske om en højskole, og vi har en lang række samarbejder på kryds og tværs

Hvordan bliver jeg medlem af elevforeningen?

Højskolen Grobund er så heldig netop at have fået den skønneste elevforening. Her samles gamle elever og lærere flere gange om året for at feste, bygge og diskutere grøn omstilling.

For at være medlem skal du være gammel elev. Så det er bare med at få meldt sig på et kursus i en fart, så man kan efterfølgende kan blive en del af elevnetværket.

IMG_9978.HEIC
bottom of page