NATURSYN

natursyn.jpg

I valgfaget natursyn skal vi undersøge forholdet mellem menneske og natur i et historisk, kulturelt og politisk perspektiv. 

Opfindelsen af agerbruget og kristendommens udbredelse i verden fik naturen til at bløde, for mennesket blev herre over naturen. Videnskaben, der opstod i 1600 og 1700-tallet var desuden farvet af det kristne natursyn: Naturen var uden ånd, bare en maskine, som man uden problemer kunne udnytte. 

Den teknologiske udvikling førte til en grov udnyttelse af naturens ressourcer, og landbrug og industri har gjort forbrydelsen mod naturen total. Mennesket gav sig til at skabe landskabet for landvindingens skyld. Dræning af skove, marker, fjorde, søer, moser opdyrkning af heder. For pengenes skyld. For prestigens skyld. Grådighed, forfængelighed og bekvemmelighed øger uligheden i verden, og naturen betaler prisen. Dyrearter uddør, plantearter forsvinder. Kloden ophedes.

Vi skal analysere og diskutere med hinanden, blive klogere og prøve at finde nogle svar.

Vi kan lære af andre kulturer, som har et andet natursyn end os. Vi kan tage et opgør med en antropocæn kultur, hvor grådighed og penge styrer samfundet, og hvor vi er kommet på afstand af naturen. Naturen kan helbrede os.

Vi skal beskæftige os med tekster, film og meget mere, blandt andet de bibelske skabelsesberetninger; Kjeld Hansens bøger, Det tabte land, Farvel til dansk landbrug og Det store svigt; udrag fra Naturen er hellig af Jens-André Herbener samt Jorden synger af Anette Høst. Vi skal også se film og dokumentarer om jæger-samler samfund og læse eksempler på politiske taler og spørgsmål til ministre i folketinget. 

 

Underviser: Lene Rask Pedersen. Lene er folkeskolelærer og teolog.

Læs mere om undervisere her