Selvforsyning: permakultur og regenerativ dyrkning

I dette fag lærer du, hvordan jordens ressourcer kan forvaltes på en regenerativ måde. Målet er at genopbygge jordens frugtbarhed, styrke biodiversiteten og skabe sunde, balancerede økosystemer.
Undervisningen kombinerer permakulturelle og regenerative principper med praktiske færdigheder. Sammen skaber vi en skovhave og I kommer med Emma’s markedshave. I skovhaven vil vi f.eks. plante træer, buske og flerårige planter. I markedshaven skal vi også forspire og lære om produktionen af enårige grøntsager.
Faget lægger vægt på at skabe plads til både mennesker og natur – ikke kun mennesker. Vi skal udforske, hvordan vores fødevareproduktion kan udvikles til at modstå fremtidens udfordringer og samtidig være en del af løsningen på de globale klima- og miljøproblemer. Sammen forandrer vi verden, én plante ad gangen!